1. Generelt

    1.1. Denne hjemmeside (“Hjemmesiden”) og dets domænenavn(e) tilhører foreningen New Chess House, CVR-nr. 40650024 (“Ejer”), der varetager alle aktiviteter på hjemmesiden og foreningens fysiske adresser samt alle øvrige aktiviteter, hvor New Chess House er angivet som ansvarshavende arrangør. I det følgende vil alle referencer til New Chess House (“NCH”) samt “foreningen”, “os”, “vi” og “vores” dække Ejer.
    1.2. Denne politik om Børn og Sikkerhed (“Sikkerhedspolitik”) beskriver, hvorledes vi sikrer dine børn, når de deltager i vores aktiviter.
    1.3. Sikkerhedspolitikken beskriver procedurer og foranstaltninger iværksat af såvel os som vores eksterne samarbejdspartnere for at sikre alle brugere og medlemmer, herunder særligt de brugere og medlemmer, der endnu ikke er fyldt 18 år.

  2. Registrering

    2.1. Når du tilmelder dig som bruger på Hjemmesiden, er det nok at registrere dig med e-mail og adgangskode. Herefter vil du modtage en e-mail, hvor du skal bekræfte modtagelse, før du kan logge ind.
    2.2. Når du tilmelder dig som medlem af foreningen, afgiver du en række oplysninger om dig selv. Vi bruger alle disse oplysninger til at verificere dig og dine forældre, så vi kan byde dig velkommen i et trygt og sikkert foreningsmiljø, hvor vi alle kender hinanden.
    2.3. Når vi samarbejder med skoler samt andre foreninger og organisationer om inklusion af deres elever, medlemmer m.m., samarbejder vi med dem om verifikationen, herunder også om udveksling af data via fælles løsninger og integrerbare systemer. For eksempel uni-login eller lignende. I så fald tillader vi os at inddrage hhv. skoleledelse og ansvarshavende forenings- og organisationsrepræsentanter samt systemansvarlige som garanter for de oplysninger, der udveksles.

  3. Online aktiviteter

    3.1. Brugere og medlemmer får adgang til indhold på Hjemmesiden, der kræver registrering. Dette indhold kan være nyheder, underholdning og andre informationer. Fælles for dette indhold er, at det er envejskommunikation. Der er ingen interaktivitet mellem brugere og medlemmer på Hjemmesiden. De kan ikke kommunikere med hinanden via Hjemmesiden.
    3.2.
    NCH afvikler online turneringer på lichess.org. Disse turneringer er lukkede, og det er kun vores egne brugere og medlemmer, der får adgang til at deltage. Brugere på lichess.org kan kommunikere med hinanden via chat, når de spiller, og vi henviser derfor til deres Servicevilkår og Privatlivspolitik samt FAQ.

  4. Børneattest

    4.1. Foreningens bestyrelse indhenter børneattester på alle, herunder også bestyrelsens egne medlemmer samt eksterne hjælpere, der fungerer som foreningens repræsentanter i forbindelse med afvikling af foreningens aktiviteter.
    4.2. Såfremt en person nægter at lade sin børneattest udlevere, kan denne person ikke repræsentere foreningen eller deltage i foreningens aktiviteter.

  5. Fysiske aktiviteter

    5.1. NCH afvikler fysiske aktiviteter på foreningens adresser/undervisningssteder, samt evt. øvrige nærmere bestemte lokationer. Når NCH er ansvarshavende arrangør, har vi indhentet børneattest på alle foreningens repræsentanter jvf. §4.
    5.2. Såfremt vi benytter eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med afviklingen af en aktivitet, vil vi tillade os inddrage disse som garanter for deres repræsentanter. Eksempler på samarbejdspartnere kan være rejseselskaber, hoteller, restaurationer, andre arrangører og organisationer m.m. Eksempler kan også være det offentlige samt andre foreninger.
    5.3. NCH og dets repræsentanter vil altid være til stede under afviklingen af egne aktiviteter.
    5.4. Såfremt et deltagende barns forældre ikke selv er til stede, accepterer NCH det fulde ansvar for barnet fra modtagelse til aflevering.
    5.5. Såfremt et deltagende barn ankommer på egen hånd, eksempelvis via offentlig transport, accepterer NCH alene ansvaret mens barnet deltager i aktiviteten på stedet for arrangementet.
    5.6. NCH insisterer på altid at have opdaterede kontaktoplysninger på barnets forældre.

  1. Version

    6.1. Dette er version 1.1 af New Chess Houses Sikkerhedspolitik dateret den 19. februar 2020.