ONLINE SKAKTURNERINGER

Hvis du føler dig klar til at spille med i skakturneringer er der flere forskellige muligheder. Vi kan dels anbefale at deltage på de store skakportaler hvis man har lyst til det, eller der er muliighed for at spille med i NCH´s egne lukkede turneringer som vi selv styrer og som derfor kun består af godkendte registrerede brugere hos NCH.

For at deltage går du ind under kalender (XXXXX link) og vælger den turnering du gerne vil deltage i, når vi har registreret din deltagelse i turneringen sender vi en kode/link til dig kort inden starten af turneringen, som du skal bruge for at komme med.  Sværere er det ikke, så du skal ikke holde dig tilbage, du kan være med i lige så mange NCH turneringer som du har lyst til.

(OBS nogle portaler ønsker at du bliver registreret som gratis medlem hos dem, og efterfølgende bliver du så medlem af gruppen NCH på deres website, for at du kan være med i vore turneringer).

 

Skakturneringer for børn og unge

NCH afholder også gode gammeldags skakturneringer for børn og unge, hvor man møder op og spiller mod hinanden ved et skakbræt. Det kan kun anbefales, da der er en helt særlig stemning og spænding ved skakturneringer, som man ikke kan få på helt samme måde over nettet.

Nogle gange kan det måske virke lidt skræmmende at skulle spille mod andre der er helt fremmede, men det er også en del af spændingen. Måske er de bedre, måske ikke. Hvis de er bedre kan man måske lære noget af det de gjorde i løbet af partiet. Hvis ikke, kan det være de kan lære noget af dig i stedet. I NCH vil vi gerne give dig de bedst mulige rammer for at blive bedre hele tiden, så husk du er altid velkommen til at bruge de forskellige værktøjer vi tilbyder her på vores website.

Se kalenderen, hvor vi løbende informerer om kommende turneringer. Vi vil også bestræbe os på at informere om skakturneringer, som andre tilbyder til børn og unge, såfremt vi mener vi kan anbefale dem.

Det er altid spændende at møde andre skakspillere til turneringer.